Selvledende organisationer er et fænomen i tiden med rødder langt tilbage og med nye udfoldelsesmuligheder. I den selvledende organisation mødes det gamle frihedsideal om ansvarlig autonomi med en moderne verden præget af usikkerhed, uforudsigelighed og et truet naturgrundlag.

Selvledende organisationer trækker spor over 230 år tilbage i tiden til Kants ideal om autonomi. For Kant var frihed ikke blot evnen til at gøre, hvad man vil, men evnen til at handle ansvarligt og ikke efter tilfældige tilbøjeligheder.

I det moderne arbejdsliv er realiseringen af denne form for ansvarlig autonomi kun delvist gennemført. Mange mennesker er stadig underlagt ordrer og kommandoer, som begrænser deres selvbestemmelse. Andre nyder vidtgående frihedsgrader, men bruger dem uden forpligtelse over for fælles værdier og formål. I begge tilfælde mangler den fælles ansvarlighed, som Kant forbandt med autonomi.

De selvledende organisationer repræsenterer et forsøg på at skabe et fællesskab, hvor ansvarlig autonomi kan praktiseres kollektivt. Idealet er, at alle deltagere ikke blot udfører opgaver, men samtidig tager del i ledelsen ud fra deres roller, erfaringer og kompetencer. Ledelse bliver her ikke et privilegium forbeholdt få, men en fælles opgave, hvor organisationens værdier og kerneopgaver defineres, bæres og realiseres i fællesskab.